Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Englystskolen

Velkommen til Englystskolens hjemmeside og dermed til Englystskolen. Om du er interesseret forældre, måske en mulig ansøger til et job hos os eller bare gerne vil vide lidt mere om Englystskolen, så håber jeg, at en rundtur her på hjemmesiden giver dig et indblik i vores fantastiske skole.

Englystskolen er en kommunal folkeskole beliggende i Vejle Kommunes sydøstlige del. Vi er en distriktsskole med ca. 840 elever. Vi har fire spor på de fleste årgange.

Englystskolen har også en Centerafdeling for elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Centerafdelingen har ca. 45 elever

Vi har ca. 115 medarbejdere, der gerne løber stærkt for at give vores dejlige elever mest mulig læring, størst mulig trivsel – og ja – bare en rigtig god skolegang med gode fællesskaber, masser af læring, spændende oplevelser og varieret undervisning.

På Englystskolen er vores grundværdi "forpligtende fællesskaber". For os er det vigtigt at ALLE føler sig om del af fællesskabet. Dette og meget andet kan du læse meget mere om her på hjemmesiden

Verdensmestre? – nej ikke helt endnu, men vi arbejder konstant på at gøre en god skole endnu bedre, og vi stopper aldrig med at udvikle os selv for at blive bedre.

Vi er vant til og glade for en generel flot opbakning fra vores forældre – både når vi får ros, og når vi får gode idéer til at blive endnu bedre. Vi tilstræber at holde et højt og aktuelt informationsniveau i forhold til vores forældre, og det sætter vores forældre pris på.

Hvis du er en mulig ansøger til et spændende job hos os, kan vi love dig en arbejdsplads med højt til loftet, et supergodt kollegialt klima, muligheder for at udvikle dig og prøve gode idéer af, møder med mening, teamsamarbejde og faglig udvikling i fagteams på tværs af afdelingerne.

Velkommen til Englystskolen